Lodskovvej 23, 5863 Ferritslev Fyn

Unik totalrenoveret bondegårdsidyl

Her ankommer I til en af Danmarks smukkeste bindingsværksgårde gennem en imponerende lindealle. I mærker det med det samme, når I kører gennem den gamle vognport - her er fred og ro, og så møder I en ejendom totalrenoveret både indvendigt og udvendigt i perioden 1980/2009.
Ejendommen er på 34.990 m2 jordtilliggende, udlagt som et lukket parklignende haveanlæg med store, gamle træer og med et stort græsningsareal mellem de to levende hegn, samt et yndigt og ugenert engområde med å og skov.

Centralt beliggende nær Odense, Nyborg og Svendborg ligger denne helt unikke bondegård kun 1,5 km fra Ferritslev by, - en by som har to supermarkeder, lægehus, to skoler, tre børnehaver og et fritidshus med mange aktiviteter.

Den firlængede ”Langagergård” står udvendig, som den blev opført i 1866.
Det er en ejendom, der sjældent kommer til salg, og denne gård har været i samme families eje i mere end 100 år.

Ejendommen henvender sig til det pladskrævende, kvalitetsbevidste køberklientel
f.eks. hesteinteresserede, bofællesskab, to generationer, bolig /erhverv, som ønsker at bo ugenert og i naturskønne omgivelser.

Hovedejendom med rødt tegltag:
Lysfyldt og højloftet indretning, gulve i stueetage med gennemgående, brede pitchpine planker og klinkegulve, hvidpudsede lofter i hele stueetagen med synlige bjælker og gamle originale trædøre. Økonomisk opvarmet med ny luft/vand varmepumpe.
Præsentabel entré med plankegulv og gå venlig trappe til 1. sal
Nyere rummeligt og smagfuldt marmorbadeværelse med bruseafdeling.
Lys og venlig gavlstue med plankegulv og terrasseudgang mod øst
Stor pejsestue med brede plankegulve, dobbelt terrassedør mod syd og lysindfald fra både nord og syd.
Stort nyere åbent landkøkken/alrum med massive træbordplader, indmuret brændeovn, klinkegulv med gulvvarme og terrasseudgang mod syd.
Åben forbindelse fra køkken/alrum til lille TV-stue med plankegulv og terrasseudgang mod vest.
Indgang til bryggers med viktualierum og flot nyt badeværelse med bruseafdeling.
1. sal med udsigt fra alle rum: 2 gavlværelser med morgensol, kontor og stort soveværelse begge med tagvinduer, stort uudnyttet disponibelt gavldepotrum med fire vinduer mod solnedgangen i vest.

Smuk linde-allé med indkørsel gennem vognport til velanlagt gårdsplads og længer bestående af:

Anneks med separat lejlighed. Indretning bestående af: Entre med klinkegulv, badeværelse med bruseafdeling, soveværelse med haveudgang mod vest, depotrum, stor charmerende stue/alrum med pudsede lofter, renoverede staldvinduer med forsats, plankegulve og med udgang til lukket gårdhave.

Staldlænge med mulighed for dyrehold.

Lade med primær søjlefri indretning og loft til kip. Kan bruges som festsal.

Længe med to garager og i det gamle kværnrum et grovkøkken.

En sjældent udbudt ejendomstype og stand som bør opleves for korrekt bedømmelse.