På denne skønne egn - nær Faaborg - Sydfyn, ligger landsbyerne - Svanninge - Millinge og Faldsled som et sammenvokset landsbymiljø og med et godt lokalsamfund.
I Milllinge er denne markante gård SOLBJERGGAARD sat TIL SALG.
En historisk gård med 4- længer med bindingsværk og stråtag på alle længerne. Gårdspladsen er pigstensbelagt. Bygningerne er totalrenoveret i 2006. I 2 længer er der indrettet 5 studiolejligheder, som hos nuværende ejere anvendes til udlejning - Bed and Breakfast. En længe er indrettet og anvendes som privatbolig, her er meget af den gamle kulturarv bevaret - de gamle plankegulve, de oprindelige døre og vinduer, vinduerne dog med nye forsatsruder. Den sidste længe fungerer som værksted og depot.
SOLBJERGGAARD er centralt beliggende i et fantastisk naturområde tæt til alt frilufteventyr - Øhavsstien med sine 220 km lang vandresti, som tager sit udspring fra Faldsled - Øhavet med de mange muligheder det kan give - Se mere under: Det Blå Støttepunkt Faaborg og Geopark Sydfyn.
Brahesminde Skole der har to afd.: Horne afd. og Svanninge afd. er en folkeskole for børn fra 0. - 6. klasse - et fælles slogan for dem lyder sådan her: - Vi er en landsbyordning der skaber glade hverdage med børn fra 0. - 6. klasse.
Anvendelsesmulighederne for SOLBJERGGAARD er mange, her nævnes nogle af dem:
Videreførelse af nuværende virksomhed, Bed and Breakfast med sælgers årsomsætning på ca. kr. 500.000 og en belægning 50% pr. år. Bofællesskab, flere generationer i samme bolig Oldekolle Privat og erhvervs kombinationer af mange slags er mulig.
De 5 lejligheder er alle udstyret med egen indgang, bad, toilet og køkken.
Der hører en smuk og velholdt gammel landbohave på ca. 3.000 kvm til gården.